Vodskov Motions Cykel Club
er en lokal cykelklub, med stærkt fokus på gode oplevelser og sociale relationer.
Klubben blev startet i 1999 af en gruppe aktive motionscyklister.
Klubben har i dag over 100 medlemmer af begge køn fordelt på alle afdelingerne. Vi kan tilbyde dig et fællesskab omkring cykling på flere plan, hvor der både er hyggelige arrangementer, samvær og udfordrende træning samt klubture til ind- og udland.
Formålet med klubben er at fremme motionscykling i området, for på den måde at virke som samlingspunkt for cykelinteresserede.
Der findes 5 afdelinger i klubben, henholdsvis racercykler, mountainbike, mountainbike for børn- og unge, hyggeholdet for mountainbike, samt gravelcykling. I sommersæsonen trænes på racer to gange ugentlig, søndage og torsdage. For racernes vedkommende køres der i grupper alt efter hurtighed og distancer.
Børn og unge mountainbike træner en gang ugen, tirsdag i sommerhalvåret.
Der trænes i hele sæsonen voksen MTB 1 gange om ugen, tirsdage i Hammer Bakker samt andre MTB ruter i nærområdet.