Spinning information

Det er fedt at vi har kunnet samle 20 personer til spinning. Her kan i læse
lidt mere detaljeret omkring spinning.

 

Hvor ? Det foregår i Vestbjerg Fitness, helt præcist her

www.google.dk/maps/place/VIF-fitness/@57.127969,9.9631941,19z

Hvornår ? Det er onsdage i november, december, januar og februar. Vi
starter op onsdag d.1/11 og slutter onsdag d.27/2. Det er kl 18-19.

 

Hvad kræves der af udstyr ? Der er SPD og Look delta pedaler på alle
cykler. Der er et udvalg af lånesko, men selvfølgelig ikke 20 stk i samme
størrelse. Vil man køre med sine egne sko, så find et par SPD klamper,
eller look delta. Look delta kan f.eks. købes her :
www.thansen.dk/product.asp?n=-244693314&pn=-1248046489
Ud over dette, skal du blot have et håndklæde og en drikkedunk med. Der er
en vandmaskine i centeret, hvis man ikke har fyldt op hjemmefra.

 

Hvad med pulsbælte ? Centeret har et system fra Polar. Det kræver polar H7
pulsbælter, men der er et helt sæt i centeret der kan lånes fra. Har man
sit eget polar h7 bælte, kan det kodes ind i systemet. Garmin bælter er
IKKE kompatible med polar bælter. Heller ikke remmen, så enten skal i låne
eller også skal i have det hele selv.

 

Kan man komme i bad bagefter ? Ja, der er to brusere, som dog er i hvert
sit lille rum. Det kan tage sin tid at komme i bad, hvis man skal vente på
de første 18 🙂

 

Hvem er instruktør ? Jeg (Jakob Friis) samt hvem end der ellers har lyst
til at være indpisker. Der er CDafspiller, mikrofon og en laptop der kan
afspille musik.

 

De personer, som vil være med på pulsbælter, bedes sende mig følgende data
på email.
Fornavn, efternavn, email, højde, vægt, fødselsår og max puls (hvis den
kendes).
Så koder jeg jer ind i systemet, så vi slipper for at bruge den første time
på at taste jer alle ind på ipad.

 

Er der noget der mangler ? Så skriv endeligt til os på
kontakt@vodskovmotionscykelclub.dk